Beredskab i beskyttelsesrum

Beskyttelsesrum er samfundets sidste forsvarslinje, når almindelige bygninger ikke giver tilstrækkelig beskyttelse mod krigshandlinger eller andre ekstreme hændelser. I denne guide får du et opdateret overblik over status på beskyttelsesrum i Danmark, forskellen mellem offentlige og private rum, samt hvilke krav der stilles til dig, der driver et privat beskyttelsesrum. Til sidst deler vi en liste over anbefalede beredskabsartikler, som bør være på plads, før en krise opstår.

Status på beskyttelsesrum i Danmark

Per 2025 findes der offentlige beskyttelsesrum i Danmark med kapacitet til ca. 3,4 mio. personer, som kan klargøres, hvis behovet opstår. Disse er midletidig ikke klargjorte og kan derfor ikke umiddelbart tages i brug i tilfælde af uvarslede hændelser. Disse plassene indgår i offentlige beskyttelsesrum samt supplerende rum til beskyttelse, herunder underjordiske garageanlæg med videre. Kapaciteten tilsvarer kun lidt over halfparten af befolkningen.

Forskjellen på offentlige og private tilfluktsrom

Offentlige beskyttelsesrum

Ansvaret for offentlige beskyttelsesrum ligger hos den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsen administrerer beskyttelsesrumsområdet og står for opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum. Efter en lovændring i 2016 har mange kommunalbestyrelser overdraget ansvaret for administrationen til det fælles kommunale redningsberedskab.

Kommunalbestyrelsen/det fælles kommunale redningsberedskab bestemmer, om der skal opføres private sikringsrum. Det fremgår af beskyttelsesrumsloven, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen/det fælles kommunale redningsberedskab kan stille sådanne krav. Ansvaret for sikringsrum påhviler den enkelte ejer af bygningen, og kommunerne har bl.a. en tilsynsforpligtelse i forbindelse med eventuel klargøring af rummene.

Private sikringsrum

Rummene findes i kontorbygg, skoler, foreninger, institusjoner, hoteller m.fl., og er dimensjonert for antall personer som normalt oppholder seg på eiendommen.
Eier av bygget har ansvaret for vedlikehold i fredstid og drift ved beredskap, inkludert test av ventilasjon, ABC‑filter og nødutganger.
Tilfluktsrommet skal kunne gi beskyttelse mot trykkbølger, splinter og i mange tilfeller farlige gasser samt redusere stråling fra radioaktivt nedfall.
Rommet skal være skiltet innvendig, ha tette dører/luker og et mekanisk ventilasjonsanlegg med overtrykk.
Eier plikter å lagre vann for rommets oppgitte personkapasitet til minimum seks timers opphold, samt enkelt verktøy for nødevakuering.

Krav til deg som drifter et privat tilfluktsrom

Som eier eller driftansvarlig må du sikre at rommet er operativt innen 72 timer. Følgende punkter bør stå på din årlige sjekkliste:

Ventilasjonssystem: Test vifte, filter og overtrykksventiler.
Vanntilførsel: Fyll opp drikkevannsdunker til minimum 6 timers bruk av personer ihht. kapasitet og merk dato.
Tetthet: Kontroller dører, luker og gjennomføringer for sprekker.
Strøm og belysning: Sørg for nødlys eller batteridrevne lamper.
Skilting og instruks: Oppdater evakueringsplaner og interne rutiner.

Anbefalte beredskapsartikler til et tilfluktsrom

Nedenfor finder du et udvalg af artikler, som vi hos NOR Beredskab anbefaler for at sikre mindst seks timers ophold – og gerne længere, hvis evakuering skulle trække ud.

Førstehjælpsudstyr
Transportable toiletter med affaldsposer
Hygiejneartikler som håndsprit, toiletpapir og vådservietter
FM-radioer til at modtage beskeder fra myndighederne
Parafinovne til opvarmning
Batteridrevne lamper eller lommelygter

Kontakt os for et hurtigt og skræddersyet tilbud til beredskab i sikringssrum.Du kan også læse mere om beredskabslager i vores komplette guide til egenberedskab.